Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Begravelse & bisættelse

I Tarm Pastorat ligger fem kirker: Egvad Kirke, Hoven Kirke, Lønborg Kirke, Tarm Kirke og Ådum Kirke.

Her kan I se, hvilke præster der sædvanligvis betjener, hvilke kirker: 
Præst Birgitte Nør Jahn: Tarm Kirke
Præst Hans Petur Kirkegaard: Hoven og Ådum kirker
Præst Peder-Henning Søderstjerna: Egvad og Lønborg kirker

Når der sker et dødsfald, skal de nærmeste pårørende melde det til begravelsesmyndigheden indenfor to dage. Begravelsesmyndigheden er den sognepræst, der hører til i bopælssognet.

Hvis afdøde var medlem af Folkekirken og havde et ønske om kirkelig begravelse eller bisættelse, skal I tage kontakt til jeres præst, så hurtigt som muligt. På den måde kan I hurtigt få en samtale med præsten, hvor I sammen gennemgår, hvad der skal ske i kirken. I kan også vælge salmer sammen med præsten.

Normalt må I regne med, at begravelsen eller bisættelsen tidligst kan finde sted tre dage efter, at I har anmeldt dødsfaldet.

De fleste taler med en bedemand for at ordne papirerne, måske bestille blomster, sten og andre praktiske nødvendigheder i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen. Det er også muligt at ordne det praktiske selv.

Her på siden kan I læse mere om forskellen på begravelser og bisættelser, begravelsens ritualer - og noget om alt det, I skal huske i forbindelse med et dødsfald. Læs også mere på Folkekirken.dk