Skjern-Tarm Menighedspleje

Menighedsplejen i Skjern-Tarm har eksisteret siden 2014 og har helt enkelt det formål at tage sig af sognets indbyggere.

Det vil sige alle de mennesker, der bor i og omkring Skjern og Tarm. Som menighedsplejens formand, Mette Sjælland, udtrykker det - så er der ingen, der spørger en pårørende, der har brug for aflastningstjenestens hjælp, om hvad vedkommende tror på. Her er hjælp til alle.

Den fælles menighedsplejes første opgave var aflastningstjenesten, siden overtog menighedsplejen arbejdet med Tvillingebyernes julehjælp. Nyere tiltag er feriehjælp, sorggruppe og udlån af konfirmationstøj.