Sorggrupper. Start fra september 2019

De sørgende ved bedst

I efteråret 2018 og foråret 2019 har Inger-Lise Ørhede og Ingrid Staal-Jensen koordineret to forskellige sorggrupper ud fra mantraet, at de sørgende bedst ved, hvad der er behov for, når man mister. Sorggrupperne består af fire til otte deltagere, der alle har mistet en nær pårørende, et barn, en ægtefælde, en forælder eller en nær ven.  

I de to sorggrupper, som Inger-Lise Ørhede og Ingrid Staal-Jensen allerede har arbejdet med, har alderspredningen været fra 44 til 89 år, og det har været en blanding af mænd og kvinder. Erfaringen er, at det er positivt at blande mænd og kvinder i alle aldre, da det giver en god dynamik i gruppen. 

Forløbet er på ti gange af to timer, og hvert møde indledes med en runde, hvor alle deltagerne fortæller om sig selv, og hvordan det er gået siden sidste møde.  

Sorggrupperne har været på skift i Skjern og Tarm Kirkehus. I efteråret 2019 bliver det Tarm Kirkehus, der lægger rum til gruppen. Selvom det er Skjern-Tarm Menighedspleje, der står bag sorggrupperne, har det ingen betydning, hvilken eller om, man følger en bestemt trosretning. 

Inger-Lise Ørhede og Ingrid Staal-Jensen har begge en baggrund som sygeplejersker og har arbejdet med henholdsvis demente og på hospice. De er desuden engageret i Skjern-Tarm aflastningstjeneste, ligesom de altså er involveret i Skjern-Tarm Menighedspleje. 

Som sygeplejersker er Inger-Lise Ørhede og Ingrid Staal-Jensen ikke terapeuter, men sorggrupperne er heller ikke tænkt som et terapeutisk forløb. Det er i stedet et rum med plads til at tale med andre i samme situation. Tanken er, at andre sørgende kender den sorg, man står med, og derfor er gode til at lytte på og deltage i sorgen. 

Sorgens spor

En klassisk opfattelse af sorgen er, at den følger fire faser. Den, der sørger indleder med en chokfase, dernæst reaktion, reparation og slutteligt en ny-orientering ud i verden.  

"Den tanke er man ved at gå væk fra. I stedet for taler man i dag om to spor," fortæller Inger-Lise Ørhede, der er den ene af arrangørerne bag sorggrupperne i Skjern-Tarm. 

På Folkekirkens side om sorg bliver det beskrevet på den måde, at mennesker i sorg pendulerer mellem to spor. Mellem at opleve sorgens smerte og at holde pause fra sorgen og koncentrere sig om det nye liv. 

Modellen gør op med ideen om, at menneskets sorg går igennem nogle faste faser, indtil sorgen forsvinder. I stedet peger den på, at mennesker sørger forskelligt, og at sorg er en livslang proces med skiftende styrke. 

"Det er for eksempel derfor, at en sørgende kan danse lystigt til en fest om aftenen, men kan tilbringe den efterfølgende dag i sengen i tårer," siger Inger-Lise Ørhede.

Pjece kan læses HER