Tvillingebyernes julehjælp

Tvillingebyernes Julehjælp er et tilbud til økonomisk trængte familier med hjemmeboende børn i de tidligere Skjern og Egvad Kommuner.

Julehjælpen består af en kurv med blandt andet julemad, julegodter og gaver til børnene.

Når vi nærmer os julen kan ansøgningsskema hentes på Kirkekontoret, Fredensgade 9 i Skjern og på Kirkekontoret, Kirkegade 11 i Tarm. Det bliver også muligt at downloade skemaet her på siden eller at ringe og få skemaet tilsendt på telefon 97 37 15 40 (tirs-fre, klokken 10-13)

Julehjælpen uddeles af:
Røde Kors Tarm, Frimurerlogen Concordia, Skjern-Tarm Menighedspleje, Skjern Y’s Mens Club, Lions Club Skjern-Tarm, Ringkøbing-Skjern Produktionsskole, Tarm Frimenighed, Sydbank, Den gode Café og Skjern Bykirke