Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

En åben, traditionel kirke, hvor dørtrinnet er lavt

 

Kirsten Nielsen har været medlem af Tarm Menighedsråd i fire år, og hun sagde ja tak til opgaven, fordi hun altid selv har haft glæde af at komme i Tarm Kirke til gudstjenesterne, foredrag og musik. Kirsten Nielsen nyder at mærke den positive ånd og entusiasme, der findes i huset. Her er babyer, børn i alle aldre, her er unge og ældre, her er frivillige eller deltagere, her er foredrag og koncerter - et fantastisk aktiv for Tarm Kirke.

 

"Jeg har tidligere været skolebibliotekar og har i den forbindelse sat mange projekter i gang,  så det var oplagt for mig at blive en del af Aktivitetsudvalget. I dette udvalg planlægger og tilrettelægger vi arrangementer af kulturel art: foredrag, koncerter, sangaftener, udflugter og lignende," siger Kirsten NIelsen om Aktivitetsudvalget, der også har Sognets Dagligstue som sit domæne.

"Her planlægger jeg sammen med den daglige leder små foredrag, gåture, udflugter og musikalske indslag, og det er et arbejde, jeg holder meget af, og som udfordrer fantasien og kreativiteten," siger hun.

Kirsten Nielsne er også med i kunstudvalget, som planlægger skiftende kunstudstillinger i Kirkehuset:

"Der er stor aktivitet, og efterhånden har det ”nye” kirkehus fundet sine ben. Det er dejligt at mærke den positive ånd og entusiasme, der findes i huset. Her er babyer, børn i alle aldre, her er unge og ældre, her er frivillige eller deltagere, her er foredrag og koncerter - et fantastisk aktiv for Tarm Kirke," siger hun.

 

Fortrækker en åben kirke

Kirsten Nielsen går ind for, at kirken skal være en åben kirke, der ikke lukker sig om sig selv. En kirke, hvor man har et tæt samarbejde med det omgivende samfund, og hvor dørtrinnet er lavt:

"Jeg holder af den traditionelle gudstjeneste, hvor man holder fast i kirkens ritualer, men jeg mener på den anden side også, at kirken skal følge med tiden.

En vis fornyelse med nye salmer, læsninger fra nyoversættelser, festlig musik og brug af lægmænd ser jeg gerne kommer på dagsorden," siger Kirsten Nielsen.

 

En meningsfuld opgave

 

"Jeg har oplevet mit arbejde i menighedsrådet som meget givende.

Det er en meningsfuld opgave, hvor det at deltage i beslutningsprocesserne - eksempelvis om kirkerenovering  - både er udfordrende og spændende, men ikke mindst er samarbejdet med dygtige kolleger rigtig inspirerende."

 

Venlig hilsen

Kirsten Nielsen

Aktivitetsudvalget, Tarm Menighedsråd